Afskaf industriel dyreproduktion og spis mere plantekost
Vores fødevaresystem er blandt de sektorer i verdens samfund, der belaster miljøet allermest. Her nogle eksempler:
Danmark
1) Danmark er det land i Europa, der har mindst vild natur. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening ”er vi suveræn bundskraber i EU”, når det kommer til beskyttet natur.
2) I Danmark lægger landbruget beslag på ca. 60 procent af landets areal, hvilket er den højeste andel i Europa. Dermed fylder landbruget over 30 gange mere end beskyttet natur.
3) I Danmark kommer ca. en tredjedel af landets udledning af drivhusgasser fra landbruget. Heraf udgør fremstillingen af animalske fødevarer 85 procent.
4) Danmark er det land på kloden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger pr. år (nemlig 330 kilo).
5) I Danmark bruges 76 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til landbrugsdyr, mens kun 16 procent bruges til at dyrke mad direkte til mennesker. Men de 76 procent er ikke nok. Derfor importerer Danmark hvert år ca. 1,7 millioner ton sojaskrå, heraf langt størstedelen fra Sydamerika, hvor dyrkningen af soja er medskyldig i store rydninger af bl.a. regnskov og udledning af store mængder drivhusgasser.
6) I Danmark står landbruget for 70 procent af landets udledning af kvælstof til de indre farvande. Det skaber omfattende iltsvind til stor skade for naturlivet.
Globalt
1) Landbruget optager 37 procent af landjordens isfri areal; i 1700 var det kun 7,3 procent.
2) Landbruget er årsag til 80 procent af al skovrydning i verden.
3) Landbrugets ødelæggelse af vild natur til fordel for land til afgrøder og græsning er den vigtigste årsag til biodiversitetskrisen. Det er ansvarligt for 80 procent af massetilbagegangen for Jordens arter og bestande.
4) Vores fiskeri er årsag til omfattende rovdrift på verdenshavenes dyreliv. F.eks. har vi udnyttet 60 procent af havenes fiskepladser til fulde, og 33 procent har vi overfisket.
5) Vores fødevaresystem er ansvarligt for 34 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i verden.
6) Landbruget lægger beslag på 70 procent af det ferskvand, vi bruger.
7) Landbrugets spredning af husdyrgødning, kunstgødning, pesticider og brug af hormoner og antibiotika er blandt de vigtigste årsager til forureningen af jord og grundvand, vandløb, søer og havet. F.eks. har landbruget bidraget kraftigt til den voksende udbredelse af døde zoner, hvor der næsten ikke er ilt tilbage. I 1960’erne var der 49 døde zoner i verdens søer og have. I dag er der over 400, der tilsammen udgør et areal, der er større end Storbritannien.
8) Omkring en tredjedel af de fødevarer, der produceres verden over, når aldrig de maver, de er bestemt for. Og de spildte fødevarer er årligt ansvarlige for 10 procent af verdens udledninger af drivhusgasser.
9) I fødevaresystemet er det animalske fødevarer, der er langt den mest pladskrævende og
miljøbelastende del. Samlet optager fremstillingen af animalske fødevarer hele 83 procent af Jordens landbrugsland, hvilket arealmæssigt svarer til hele Nord- og Sydamerika. Men de leverer kun 18 procent af vores kalorier og 37 procent af vores proteiner.
Landbrugsdyr kræver dermed langt mere føde, end de producerer. Sammenlignet med en plantebaseret kost repræsenterer de med andre ord en meget ineffektiv udnyttelse af jorden.
National Geographic har skåret det kolossale spild, som den moderne produktion af animalske fødevarer repræsenterer, ud i pap: ”For hver 100 kalorier fra korn, som vi fodrer dyr med, får vi kun ca. 40 kalorier i mælk, 22 kalorier i æg, 12 kalorier i kyllingekød, 10 kalorier i grisekød eller 3 kalorier i oksekød.”
Og fremtiden?
Hvis væksten i verdens befolkning og den globale middelklasse fortsætter en rum tid endnu – og det tyder meget på, at den vil – vil fødevaresystemet i 2050 lægge beslag på 50 procent mere landjord, producere 70 procent mere føde, frembringe 68 procent flere animalske fødevarer og udlede op til 87 procent mere drivhusgas end i dag.
Det i sig selv vil være nok til at umuliggøre Paris-aftalens mål om at begrænse den globale
opvarmning til 1,5-2 grader over førindustrielle niveauer.
Med andre ord: Det globale fødevaresystem er allerede ikke-bæredygtigt. Og en opskalering af det i dets nuværende form for at imødekomme de flere og flere mennesker, der spiser mere og mere kød på en varmere og varmere planet, vil være radikalt ikke-bæredygtigt.
Derfor er vi ifølge talrige forskere verden over nødt til at lave fødevaresystemet grundlæggende om, og transformationen skal i gang nu.
Blandt de forskellige elementer i en grøn transformation af verdens fødevaresystem skal her fremhæves fire:
A) Vi skal udbrede regenerativt landbrug, der ved hjælp af bl.a. en reduceret brug af jordbearbejdning, pesticider og kunstgødning opretholder jordens frugtbarhed, fremmer biodiversiteten og lagrer kulstof i jorden.
B) Vi skal spise en langt mere plantebaseret (flexitarisk) kost.
C) Vi skal nedlægge den industrielle dyreproduktion.
D) Vi skal halvere madspild.
Det vil samlet have en række store fordele:
1) Det vil markant reducere udledningen af drivhusgasser.
2) Det vil frigive store mængder plads verden over. Det er essentielt, for plads vil der i høj grad blive brug for fremover: Dels til langt mere vild natur, der vil bidrage afgørende til at løse biodiversitets- og klimakrisen. Dels til at brødføde de 2-3 milliarder flere mennesker, der vil komme i løbet af dette århundrede.
3) Det vil for de fleste mennesker medføre en betydeligt sundere kost. Flexitarisk kost er nemlig også sund kost.
4) Det vil hvert år spare mange milliarder landbrugsdyr for lidelser. Den industrielle dyreproduktion behandler nemlig dyr som produktionsenheder frem for som de bevidste, følende individer, de ifølge moderne biologi er.
I stedet bør vi vende tilbage til mindre gårde med så små besætninger, at der er god plads til, at dyrene kan udleve deres artsspecifikke adfærd. De vilkår, som landbrugsdyr vil leve under her, vil være grundforskellige fra dem, der dominerer moderne industrielt landbrug.
5) Det vil stoppe landbrugets overforbrug af ferskvand og andre ressourcer og nedbringe forureningen af grundvand, vandløb, floder, søer og hav.
Endelig er det væsentligt, at der over alt, hvor det på bæredygtig vis kan lade sig gøre, produceres mere føde på samme eller mindre jordarealer.
Læs Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden for videnskabelige referencer til ovenstående og omfattende uddybning af emnet.