top of page

 Advarsler og appeller

Uddrag fra Økokrati - Sådan skaber vi en bæredygtig verden (2023, 2. udg.)

Livets træ.jpg

Erklæringer af, at verden befinder sig i en nødstilstand og opfordringer til et paradigmeskifte, systemskifte eller lignende lyder måske som noget, der kun kommer fra purunge miljøaktivister og virkelighedsfjerne hippier.

 

Det er på ingen måde tilfældet.

 

I nyere tid har FNs generalsekretærer, titusindvis af forskere, nobelpristagere, andre indflydelsesrige personer og folk i almindelighed meldt sig på banen og opfordret til radikale transformationer af vores vækstsamfund. Flere og flere har også fremsat skalpelskarpe advarsler om de katastrofale konsekvenser, hvis vi ikke gør det.

 

Her kommer et udvalg:

 

1992

Allerede i 1992 fremsatte omkring 1700 af verdens førende forskere, inklusive flertallet af videnskabernes daværende nobelpristagere, den såkaldte World Scientists’ Warning to Humanity. Her skrev de bl.a.:

 

”Menneskene og naturen er på kollisionskurs. Menneskelige aktiviteter påfører miljøet og afgørende ressourcer skånselsløs og ofte irreversibel skade … Fundamentale forandringer presser sig på, hvis vi skal undgå den kollision, som vores nuværende kurs vil føre til … Vi, undertegnede seniormedlemmer af verdens videnskabelige samfund, advarer hermed hele menneskeheden om, hvad der ligger forude. En stor forandring af vores forvaltning af Jorden og dens liv er påkrævet, hvis enorm menneskelig elendighed skal undgås, og hvis vores globale hjem på denne planet ikke skal blive uopretteligt skamferet.”

 

2008

I 2008 proklamerede den verdenskendte og anerkendte amerikanske NASA-topforsker James Hansen: ”Vi har nået et punkt, hvor vi har en krise, en nødstilstand, men folk ved det ikke. Der er en stor kløft mellem det, som videnskaben ved om global opvarmning, og det som er kendt af offentligheden og politikerne.”

 

2011

I 2011 holdt FNs daværende generalsekretær Ban Ki-moon en tale ved World Economic Forum i Schweiz, hvor han bl.a. påpegede:

 

”I det meste af det forgangne århundrede blev den økonomiske vækst forstærket af, hvad der så ud til at være en sikker sandhed: Overfloden af naturressourcer. Vi gravede os til vækst. Vi brændte os vej til velstand. Vi troede på forbrug uden konsekvenser. Den tid er forbi (…) På sigt er den model en opskrift på nationale katastrofer. Den er en global selvmordspagt. (…) Her i Davos – ved dette møde for de mægtige og magtfulde repræsenteret af en række nøglelande – kan det synes mærkeligt at tale om revolution. Men det er det, vi har brug for nu. Vi har brug for en revolution. Revolutionær tænkning. Revolutionær handling.”

 

2012

I 2012 pointerede 17 topforskere og miljøtopforkæmpere, der alle har modtaget The Blue Planet Prize (også kaldt miljøets nobelpris):

 

”Over for en nødsituation helt uden fortilfælde har samfundet intet andet valg end at gå drastisk til værks for at afværge civilisationens sammenbrud. Enten ændrer vi vores levevis og opbygger en fuldstændig ny type samfund verden over, eller også bliver den ændret for os.”

Samme år udtalte HKH Prins Charles af Wales i den britiske avis the Independent: “Menneskeheden er nødt til at blive grøn – eller dø.”

2015

I 2015 udtalte daværende formand for FNs Generalforsamling Mogens Lykketoft i anledning af den syriske borgerkrig:

 

”Prøv bare svagt at forstå, at når man nu har så svært ved at håndtere en flygtningesituation, der i virkeligheden omfatter ret få millioner mennesker, hvor fuldstændig uoverskuelig denne verden vil blive, og hvor fuldstændig uegnet den vil være til at undgå konflikter, hvis vi skal have mange hundredmillioner på tvungen folkevandring. Det er en tanke, der burde vække folk til at sige, at hvis vi ikke løser klimaudfordringerne, så er det, vi oplever nu, det rene vand i forhold til det, vi kan komme til at opleve.”

2017

I 2017 kom en opfølger til World Scientists’ Warning to Humanity fra 1992, nemlig World Scientists’ Warning to Humanity: A Second Notice, der denne gang var underskrevet af 15.364 forskere fra 184 lande. Her står bl.a.:

 

”Siden 1992 har menneskeheden – med undtagelse af stabiliseringen af det stratosfæriske ozonlag – forsømt at gøre tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at løse disse forudsete miljømæssige udfordringer, og alarmerende nok er de fleste af dem blevet langt værre. (…) på de fleste områder har vi ikke rettet os efter deres advarsel [fra 1992]. Snart vil det være for sent at styre væk fra vores fejlslagne kurs, og tiden er ved at løbe ud.”

 

2018

Siden 2018 er antallet af advarsler om de livsfarlige konsekvenser af vores miljødestruktive samfundskurs og appeller til magthaverne om at iværksætte grundlæggende forandringer af den omgående eksploderet. Følgende skal fremhæves:

 

Den 12. maj offentliggjorde 301 danske forskere i Politiken et opråb til danske politikere for at få lavet en grøn omstilling af samfundet:

 

”Vi danskere er blandt de værste syndere. (…) Danmark [er] i de seneste år dumpet langt ned ad internationale lister over klimaførende nationer. Hvis alle klodens lande fulgte i vores fodspor, så ville det ikke være muligt at afværge katastrofale temperaturstigninger.”

 

Den 10. september holdt FNs generalsekretær António Guterres en historisk tale om de globale klimaforandringer i FNs hovedkvarter i New York:

 

”Vi står over for en direkte eksistentiel trussel (…) Hvis ikke vi ændrer kurs i 2020, risikerer vi, at vi ikke kan undgå, at klimaforandringerne løber løbsk med katastrofale konsekvenser for folk og alle de natursystemer, der opretholder os. (…) Det, der gør alt dette endnu mere bekymrende, er, at vi var advaret. Videnskabsfolk har fortalt os om det i årtier. Igen og igen. Alt for mange ledere har afvist at lytte. Alt for få har handlet efter den vision, som videnskaben kræver. (…) Vi ved, hvad der sker med vores planet. Vi ved, hvad vi er nødt til at gøre. Vi ved endda, hvordan vi skal gøre det. Men sørgeligt nok er ambitionen om handling intet steds i nærheden af, hvor den bør være. (…) Tiden er kommet til, at vores ledere viser, at de bekymrer sig om folkene, hvis skæbne de holder i deres hænder. (…) Intet mindre end vores fremtid og menneskehedens skæbne afhænger af, hvordan vi reagerer på klimaforandringerne. (…) Der er ikke mere tid at spilde. Som voldsomheden af denne sommers skovbrande og hedebølger viser, ændrer verden sig for vores øjne. Vi bevæger os i fuld fart mod afgrundens rand.”

 

Den 16. september offentliggjorde 236 europæiske forskere et brev, der opfordrede til at afslutte vores afhængighed af vækst. Den var henvendt til EU og dens medlemsstater og er siden blevet underskrevet af over 90.000 borgere:

 

”I de sidste 70 år har vækst i bruttonationalproduktet stået som de europæiske landes vigtigste økonomiske mål. Men i takt med at vores økonomier er vokset, er vores negative påvirkning af miljøet også taget til. Vi overskrider nu det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på denne planet, og der er ingen tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede omfang … Det officielle mantra er og bliver vækst – i nye klæder som ’bæredygtig’, ’grøn’ eller ’inkluderende’, men først og fremmest vækst. Selv FN’s nye bæredygtighedsmål taler om økonomisk vækst som et mål for alle lande uanset den fundamentale modsætning mellem vækst og bæredygtighed … I betragtning af, hvad der er på spil, ville det være uansvarligt af politikere og beslutningstagere ikke at udforske mulighederne i en fremtid efter vækstøkonomien.”

 

Den 8. oktober offentliggjorde FNs klimapanel en rapport, der tilskyndede til øjeblikkeligt at igangsætte et systemskifte i verdens samfund: ”At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet.”

 

Den 16. november sendte 606 forskere et åbent brev til alle ledelser og bestyrelser af universiteter i Danmark med en opfordring til at gå forrest i klimakampen: ”Hvis ikke vi omgående går i gang med en verdensomspændende grøn omstilling, vil det få katastrofale konsekvenser.”

 

Ved FNs klimakonference i Polen den 12. december 2018 konkluderede FN-generalsekretær António Guterres:

 

”At spilde denne mulighed [for en global klimaaftale] i Katowice vil kompromittere vores sidste store chance for at forhindre, at klimaforandringerne løber løbsk. Det ville ikke kun være umoralsk, det ville være selvmorderisk.”

 

2019

Den 4. april i Politiken understregede Klimarådet i Danmark, at

 

”den grønne omstilling [skal] omfatte alle sektorer og alle dele af samfundet – også på kort sigt. Vi har hverken tid eller råd til, at enkelte sektorer trækker ud i vigesporet og venter med at gøre noget ved deres klimaaftryk, til de perfekte løsninger dukker op. (…) Bundlinjen er, at vi ender med at efterlade en stor og måske ligefrem ubetalelig regning til fremtidige generationer, hvis vi ikke tager fat på klimaindsatsen allerede i dag.”

 

Den 12. april publicerede forskere en international støtteerklæring til skolestrejkende børn og unge i tidsskriftet Science:

 

”Vi erklærer: Deres bekymringer er berettigede og understøttes af den bedste forskning, vi har. De nuværende indsatser for at beskytte klimaet og biosfæren er dybt utilstrækkelige. (…) Der eksisterer allerede mange samfundsmæssige, teknologiske og naturbaserede løsninger. De unge demonstranter gør med rette krav på, at disse løsninger anvendes til at skabe et bæredygtigt samfund. Uden en modig og fokuseret indsats hænger deres fremtid i en tynd tråd. Der er ikke tid til at vente på, at de kommer til magten.”

 

Mere end 26.800 forskere har skrevet under på støtteerklæringen.

 

Den 6. maj udgav det internationale biodiversitetspanel en statusrapport om verdens natur, der påpegede, at ”omkring en million dyre- og plantearter nu er truet af udryddelse, mange inden for årtier, flere end nogensinde før i menneskehedens historie.”

 

Panelets formand Sir Robert Watson udtalte:

 

”Sundhedstilstanden af de økosystemer, som vi og alle andre levende væsener er afhængige af, undergraves hurtigere end nogensinde. Vi er i færd med at erodere selve fundamentet for vores

økonomier, levebrød, fødevaresikkerhed, sundhed og livskvaliteten verden over. (…) Gennem ’grundlæggende forandring’ kan naturen stadig bevares, genskabes og bruges bæredygtigt – det er også nøglen til at opfylde de fleste andre globale mål. Med grundlæggende forandring mener vi en fundamental, gennemgribende reorganisation på tværs af teknologiske, økonomiske og sociale faktorer, inklusive paradigmer, mål og værdier.”

 

Den 24. maj havde 174 danske forskere en støtteerklæring til ikke-voldelig, civil ulydighed i Politiken. Her stod bl.a.:

 

”Når en regering ikke formår at beskytte sine borgere og sikre fremtiden for kommende generationer, så svigter den en af sine mest grundlæggende forpligtelser og bryder derved den sociale kontrakt mellem regering og folk. Derfor er det ikke blot vores ret, men også vores moralske pligt at opfordre til oprør for at forsvare livet selv.”

 

Den 27. juni offentliggjorde over 1.000 læger, inklusive en række højtstående notabiliteter, en støtteerklæring til ikke-voldeligt oprør i den britiske avis The Guardian. Her slog de fast:

 

”Diagnosen er klar og behandlingen bydende nødvendig. Alligevel svarer politikere undvigende, og udledningerne stiger. Regeringerne unddrager sig deres ansvar, når de fører en stærkt utilstrækkelig politik, der risikerer at føre til et miljømæssigt sammenbrud. Dermed bliver ikke-voldelig direkte handling det rimelige valg for ansvarlige individer.”

 

Den 10. juli afleverede over 7.000 universiteter, gymnasier, tekniske skoler m.m. verden over en fælles proklamation til FN, hvori de erklærede Jorden i en ”klimanødstilstand”.

 

Den 27. november advarede et internationalt hold af førende klimaforskere i tidsskriftet Nature om, at vi befinder os i en ”planetær nødstilstand”, og at der kræves akut handling verden over for at stoppe den.

Det omvandrende naturleksikon fra det engelske BBC David Attenborough advarede i serien One Planet i 2019: ”Det, vi gør i de næste 20 år, vil afgøre fremtiden for alt liv på Jorden.”

 

2020

I januar proklamerede fem forskere en World Scientists’ Warning of a Climate Emergency i tidsskriftet Bioscience. Den var underskrevet af over 11.000 forskere fra 153 lande. Her kunne man bl.a. læse:

 

”Vi erklærer, med mere end 11.000 forskerunderskrifter fra hele verden, klart og utvetydigt, at planeten Jorden står over for en klimanødstilstand. (…) Klimakrisen er her og accelererer hurtigere, end de fleste forskere forventede. Den er mere alvorlig, end man havde regnet med, og truer økosystemer og menneskehedens fremtid. Særligt bekymrende er potentielt irreversible klimamæssige tipping points og naturens forstærkende feedbacks (atmosfæriske, havmæssige og landlige), der kan føre til en katastrofal ’Hothouse Earth’, der er ude af menneskelig kontrol. Disse klimakædereaktioner kan forårsage alvorlige sammenbrud i økosystemer, samfund og økonomier og potentielt dermed gøre store områder af Jorden ubeboelige.”

 

I slutningen af 2022 var der næsten 15.000 forskere fra 158 lande, der havde skrevet under på World Scientists’ Warning of a Climate Emergency.

 

Den 4. marts pointerede klimaforskere i Nature, at ”regeringer, den private sektor og lokalsamfund er nødt til at skifte til en krisetilstand.”

 

Den 7. maj underskrev 1679 forskere fra forskellige lande en erklæring, der opfordrede til ikke-voldelig direkte handling:

 

”Vi erklærer, at videnskabelige vidnesbyrd hinsides enhver rimelig tvivl viser, at menneskeskabte forandringer af Jordens land, hav og luft alvorligt truer beboeligheden af vores planet. (…) Vi bemærker, at det videnskabelige samfund allerede har afprøvet alle konventionelle metoder til at skabe opmærksomhed om krisen. Vi tror, at den fortsatte passivitet fra regeringer angående klima- og naturkrisen nu retfærdiggør fredelig og ikke-voldelig protest og direkte handling, selv hvis det overskrider den nuværende lovgivnings grænser.”

Den 23. september fastslog Jonathan Bamber, der er professor i isvidenskab: 

"Selv en moderat opvarmning af klimaet kan få ufatteligt alvorlige konsekvenser for menneskeheden, og disse konsekvenser vokser eksponentielt, som temperaturen stiger. Den havvandsstigning fra Antarktis, der vil være knyttet til en temperaturstigning på blot 2 grader, udgør en eksistentiel trussel mod hele nationalstater. Vi taler om at fjerne nationer fra verdenskortet, fordi de ikke længere eksisterer.”

 

Den 2. december holdt FN-generalsekretær António Guterres en tale på Columbia University i USA. Her sagde han bl.a.:

 

”For at sige det enkelt: Jorden er i krise. Menneskeheden fører krig mod naturen. Dette er selvmorderisk. (…) At slutte fred med naturen er det 21. århundredes definerende opgave. Det må være den absolutte topprioritet for alle over alt. (…) Nu må vi bruge 2021 til at tage fat på vores planetære nødsituation.”

 

Ved Climate Ambition Summit den 12. december kom FN-generalsekretæren med en opfordring til Jordens ledere og lande om ”at erklære klimanødstilstand”:

 

”Kan nogen stadig benægte, at vi står over for en dramatisk nødsituation? Det er derfor, at jeg i dag opfordrer alle ledere verden over til at erklære klimanødstilstand i deres lande, indtil kulstofneutralitet er nået. Omkring 38 lande har allerede gjort det, idet de anerkender dens påtrængende nødvendighed og det, der er på spil. Jeg opfordrer indtrængende alle andre til at følge efter.”

I bogen The Future We Choose (2020), der er skrevet af bl.a. FNs tidligere klimatopchef Christiana Figueres, kan man læse: 

”Når vores børn og deres børn ser os i øjnene og spørger ’Hvad gjorde I?’, så kan vores svar ikke blot være, at vi gjorde alt, hvad vi kunne. Det er nødt til at være mere end det. Faktisk er der kun ét svar: Vi gjorde alt, hvad der var nødvendigt.”

 

2021

Den 11. januar slog Det Europæiske Miljøagentur fast i forbindelse med udgivelsen af rapporten Growth without Economic Growth:

 

”En absolut reduktion af de miljømæssige pres og påvirkninger vil kræve fundamentale transformationer til en anden type økonomi og samfund frem for gradvise effektiviseringsgevinster inden for de bestående produktions- og forbrugssystemer.”

Den 13. januar skrev 17 forskere i tidsskriftet Frontiers in Conservation Science:

”Omfanget af trusler mod biosfæren og alle dens livsformer – menneskeheden inklusive – er faktisk så stor, at det er vanskeligt at begribe selv for velinformerede eksperter."

Den 26. januar offentliggjorde FNs Udviklingsprogram The Peoples' Climate Vote, der er den største undersøgelse af den offentlige mening om klimakrisen, der nogensinde er blevet lavet. Hele 64 procent af folk i 50 lande sagde, at klimaforandringerne repræsenterer en ”nødstilstand”.

 

Den 5. februar rettede 701 forskere i Politiken en hård kritik af regeringen for at sætte økonomisk vækst over en bæredygtig verden:

 

”Når Mette Frederiksen afviser afgifter som en vej frem, er det udtryk for en fastholdelse af, at et snævert fokus på økonomisk vækst og danske virksomheders internationale konkurrenceevne har højere prioritet end at styre Danmark og verden væk fra en potentielt altødelæggende klimakatastrofe. Det er også implicit udtryk for en verdensopfattelse, hvor konkurrencen mellem lande også fremover vil vinde over det globale samarbejde, som er den eneste mulige vej væk fra klimakatastrofen.”

 

Den 21. april kom Dalai Lama og 100 andre nobelpristagere med en appel til verdens ledere. De erklærede bl.a.:

 

“I alt for lang tid er regeringer sakket chokerende bagud i forhold til videnskabens krav, og hvad en voksende og magtfuld folkebevægelse ved: Øjeblikkelig handling er nødvendig for at afslutte udvidelsen af produktionen af fossile brændsler; udfase den nuværende produktion; og investere i vedvarende energi.”

Samme dag advarede professor i oceanografi ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, om risikoen ved at undlade stejle reduktioner af udledning af drivhusgasser nu: “Vi ved ikke, præcis ved hvilke temperaturer det hele løber fra os, men vi ved, at risikoen for, at kloden ikke kan understøtte civilisationen, som vi kender den i dag, øges for hver brøkdel af en grad, temperaturen stiger.”

 

Den 22. april rettede tre forskere – bl.a. tidligere formand for FNs klimapanel og det internationale biodiversitetspanel Sir Robert Watson – en jernhård kritik af det internationale klimamål om at reducere vores udledninger af drivhusgasser til ‘nettonul’ en gang i fremtiden. I stedet skal der ske radikale reduktioner nu:

 

”Tiden er kommet til at sætte ord på vores frygt og være ærlig over for det bredere samfund. Den nuværende nettonuls-politik vil ikke holde opvarmningen under 1,5 grad, fordi den aldrig har haft til hensigt at gøre det. Den var og er stadig drevet af et behov for at beskytte business as usual, ikke klimaet. Hvis vi ønsker at beskytte folk, er det nødvendigt, at der sker store og vedvarende nedskæringer i udledningen af kulstof nu. Det er den meget simple lakmusprøve, der skal anvendes på al klimapolitik. Tiden til ønsketænkning er forbi.”

 

Den 10. juni udkom en rapport om klimakrisen og biodiversitetskrisen, der var et resultat af et pionersamarbejde mellem medlemmer af FNs klimapanel og det internationale biodiversitetspanel. Forkvinden for sidstnævnte panel udtalte i den forbindelse bl.a.:

 

”Det er nødvendigt med grundlæggende forandring i alle dele af samfundet og vores økonomi med henblik på at stabilisere vores klima, stoppe tabet af biodiversitet og udstikke en vej til den bæredygtige fremtid, vi ønsker. Det vil også kræve af os, at vi tager fat på begge kriser samtidigt på komplementære måder.”

 

Den 28. juli offentliggjordes en ny og opdateret version af World Scientists’ Warning of a Climate Emergency (jf. ovenfor). Den bemærkede bl.a.:

 

“Der er også voksende vidnesbyrd om, at vi nærmer os eller allerede har passeret tipping points, der er forbundet med afgørende dele af Jordens system, inklusive Vestantarktis og Grønlands indlandsis, koralrev i varme vande og Amazons regnskov … På basis af nylige tendenser i de planetære nøgletegn genbekræfter vi erklæringen om en klimanødsituation og opfordrer igen til grundlæggende forandring, som der nu er mere brug for end nogensinde før til at beskytte livet på Jorden og forblive inden for så mange planetære grænser som muligt. Forandringens hastighed er essentiel, og den nye klimapolitik bør være en del af COVID-19-genrejningsplanerne. Vi må nu gå sammen som et globalt fællesskab med en delt følelse af presserende nødvendighed, samarbejde og retfærdighed.”

 

Den 9. august talte FNs generalsekretær atter dunder – denne gang i anledning af udgivelsen af første del af FN-klimapanelets sjette hovedrapport. Han kaldte den for en ”code red for humanity” og slog fast:

 

”Alarmklokkerne er øredøvende, og vidnesbyrdene er uafviselige: Udledningen af drivhusgasser fra afbrændingen af fossile brændsler og afskovningen er ved at kvæle vores planet og udsætter milliarder af mennesker for overhængende fare. (…) Denne rapport må være et dødsstød til kul og fossile brændsler, før de ødelægger vores planet.”

 

Samme dag udtalte Doug Parr, der er chefforsker i den britiske afdeling af Greenpeace:

 

”Dette er ikke den første generation af verdensledere, der bliver advaret af forskere om alvoren af klimakrisen. Men det er den sidste, der kan tillade sig at ignorere den. Den tiltagende hyppighed, størrelse og intensitet, hvormed klimakatastrofer har afbrændt og oversvømmet mange dele af verden i de seneste måneder, er et resultat af tidligere mangel på handling.”

 

Samme dag i 2021 skrev biolog og klimajournalist Jørgen Steen Nielsen i Information:

 

”Der er fortsat ingen – ingen – fremgang at spore, når det gælder de centrale klimaindikatorer: atmosfærens koncentration af drivhusgasser og temperaturen. For der er stadig masser af negative påvirkninger og politikker. Stadig massive subsidier til fossil energi, stadig mange lande, der ikke har vedtaget de nye klimamål, Parisaftalen forpligter til, stadig store offentlige og private investeringer i nye veje, lufthavne, kulkraftværker og animalske industrilandbrug, stadig milliarder af mennesker, der søger øget materiel velstand og forbrug.”

 

Den 6. september publicerede over 200 sundhedsvidenskabelige tidsskrifter et fælles opråb til verdens magthavere om at handle i overensstemmelse med den nuværende ”nødsituation”. De skrev bl.a.:

 

”Videnskaben er utvetydig; en global stigning på 1,5 grad over førindustrielt gennemsnit og det fortsatte tab af biodiversitet risikerer at forårsage katastrofal skade på helbredet, der vil være umuligt at gøre om. Trods den nødvendige beskæftigelse med COVID-19 verden over kan vi ikke vente med hurtigt at reducere udledningerne, til pandemien er borte.

 

Som en afspejling af det alvorlige tidspunkt, vi befinder os på, kommer denne lederartikel i sundhedsvidenskabelige tidsskrifter verden over. Vi er forenede om at anerkende, at kun fundamentale og retfærdige forandringer af verdens samfund vil i tilstrækkelig grad kunne ændre den nuværende kurs.”

I filmen Breaking Boundaries: The Science of Our Planet advarede Jason Box, der er professor i isvidenskab: ”Det er en Mad Max-fremtid, vi står overfor.”

 

2022

I anledning af offentliggørelsen af den tredje og sidste del af FN-klimapanelets sjette hovedrapport den 4. april udtalte FNs generalsekretær:

 

”Denne rapport af FNs klimapanel er en lang opremsning af brudte klimaløfter. Det er en skammens kartotek, et katalog over tomme løfter, der anbringer os solidt på vej mod en ubeboelig verden. Vi befinder os på en hurtig vej mod klimakatastrofer: Store byer under vand. Hedebølger uden fortilfælde. Skrækindjagende storme. Vidtrækkende mangel på vand. Udryddelsen af en million arter af planter og dyr.

 

Dette er ikke fiktion eller en overdrivelse. Det er, hvad videnskaben fortæller os vil være resultatet af vores nuværende energipolitik. Vi er på vej mod en global opvarmning på mere end det dobbelte af den 1,5 grads grænse, der blev vedtaget i Paris. Nogle regeringer og virksomhedsledere siger én ting – men gør noget andet. Kort sagt, så lyver de. Og resultaterne vil blive katastrofale. Dette er en klimanødstilstand.”

Den 18. juli slog FNs generalsekretær fast: "Vi har et valg. Kollektiv handling eller kollektivt selvmord. Det er i vores hænder."

I august 2022 advarede en gruppe af højtstående klimaforskere om følgende:

 

”Kan menneskeskabte klimaforandringer føre til verdensomspændende samfundskollaps eller sågar til menneskenes endelige udslettelse? I dag er dette et farligt underbelyst emne. Alligevel er der nok af grunde til at formode, at klimaforandringer kan resultere i en global katastrofe. (...) Der er rigeligt med vidnesbyrd om, at klimaforandringerne kan blive katastrofale. Vi kan gå ind i sådanne 'endgames' ved selv beskedne opvarmningsniveauer (…) Stillet over for en fremtid med accelererende klimaforandringer, alt imens vi vender det blinde øje til worst case-scenarier, er i bedste fald naiv risikohåndtering, i værste fald skæbnesvangert dumt.”

Den 13. oktober blev Verdensnaturfondens Living Planet Report: Building a Nature-Positive Society offentliggjort. Her kunne man bl.a. læse:  

 

"De Forenede Nationer mødes i Montreal i december 2022 for at blive enige om en ny Global Ramme for Biodiversitet. Det er den sidste chance, vi vil få. I slutningen af dette årti vil vi vide, om denne plan var nok eller ikke; kampen for mennesker og natur vil være vundet eller tabt. Tegnene er ikke gode. Indtil videre er diskussionerne lukket inde i gammelverdens-tænkning og fastlåste positioner uden tegn på den modige handling, der er nødvendig for at opnå en naturpositiv fremtid. (…)

 

Vi ved, at grundlæggende forandringer – skelsættende transformationer – vil være essentielle for at omsætte teori til praksis. Det er nødvendigt med gennemgribende forandringer af, hvordan vi producerer og forbruger, af den teknologi, vi bruger, og af vores økonomiske og finansielle systemer."

Den 26. oktober offentliggjordes World Scientists’ Warning of a Climate Emergency 2022, der er skrevet af en række topforskere inden for klima og miljø. De slog fast:

"Vi har nået en code red på planeten Jorden. Menneskeheden står utvetydigt over for en klimanødstilstand. Omfanget af ubeskrivelige menneskelige lidelser, der allerede er enormt, vokser hurtigt i takt med det eskalerende antal klimarelaterede katastrofer. (...) Som demonstreret af stigningen i årets klimakatastrofer befinder vi os nu i en stor klimakrise, og vi har en global katastrofe med langt værre i vente, hvis vi fortsætter den nuværende kurs. Som sådan er der i dag mere på spil i dag end på noget andet tidspunkt siden fremkomsten af det stabile klimasystem, der har understøttet os i mere end 10.000 år."

I forbindelse med udgivelsen af årets Emissions Gap Report den 27. oktober understregede Inger Andersen, der er leder af FNs Miljøprogram: "Vi havde chancen for at lave gradvise forandringer, men den tid er forbi. Kun en fuldstændig transformation af vores økonomier og samfund kan redde os fra at accelerere klimakatastrofen." 

Den 7. november spurgte FNs generalsekretær i sin åbningstale ved COP27:

"Hvordan vil vi svare, når "baby nr. 8 milliard" er gammel nok til at spørge: Hvad gjorde du for vores verden – og for vores planet – da du havde chancen? (…) Vi er i vores livs kamp. Og vi taber. Udledningerne af drivhusgasser fortsætter med at vokse. De globale temperaturer fortsætter med at stige. Og vores planet nærmer sig hurtigt vendepunkter, der vil gøre klimakaos irreversibelt. Vi er på en motorvej mod klimahelvede, og vi har stadig foden på speederen. (…)

Menneskeheden har et valg: Samarbejd eller gå til grunde. Det er enten en klimasolidaritetspagt eller en kollektiv selvmordspagt."

2023

Den 6. februar sagde FNs generalsekretær:

 

"2023 er regnskabets år. Det er nødt til at være et år, hvor vores klimahandling får skelsættende betydning. Vi har brug for afbrydelser for at afslutte ødelæggelsen. Ikke flere bittesmå skridt. Ikke flere undskyldninger. Ikke mere greenwashing. Ikke mere bundløs grådighed i den fossile brændselsindustri og dens støtter."

Den 20. marts udtalte Frans Timmermans, EUs klimachef, i anledning af offentliggørelsen af en ny rapport fra FNs klimapanel: 

"Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bliver hårdt. Men vi taler om vores børn og børnebørns fremtid. Hvis vi ikke sætter fart på – og jeg siger det her uden at overdrive – vil vores børn og børnebørn udkæmpe krige om vand og fødevarer."  

Samme dag indskærpede FNs generalsekretær: "Vores verden har brug for klimahandling på alle fronter – hvad som helst, hvor som helst, det hele på én gang."

Den 31. maj konstaterede over 40 forskere fra hele verden i forbindelse med publikationen af en  artikel, de havde skrevet i tidsskriftet Nature: "Menneskene tager kolossale chancer med civilisationernes fremtid og alt, der lever på Jorden."

Efter at juli 2023 var den varmeste måned med de tre varmeste dage, der nogensinde er blevet målt, slog FNs generalsekretær fast i New York den 27. juli: 

"For hele planeten er det en katastrofe. Og for forskerne er det utvetydigt: Menneskene har skylden. Og alt dette er fuldstændigt konsistent med forudsigelser og gentagne advarsler. Den eneste overraskelse er forandringernes hastighed.

Klimaforandringerne er her. Det er forfærdeligt. Og det er kun begyndelsen. Den globale opvarmnings æra er forbi; den globale kognings æra er begyndt."

Fortsættes ...

For referencer til ovenstående citater (indtil sommeren 2023), læs Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden (2023, 2. udg.).

bottom of page