top of page

Nyheder

Livets træ.jpg

Økokrati på vej til Norge

En forkortet norsk version af bogen – med fokus på, hvordan vi konkret skaber en ny økocentrisk samfundsmodel – udkommer på Flux Forlag i Norge i efteråret 2023. Forlaget har tidligere udgivet Naturen er hellig: Klimakatastrofe og religion.

Interview i Verdens Bedste Nyheder

"Det kan føles som om, at vores blå planet roterer ud af kontrol, og den ene krise følger den anden. Samtidig er verden i gang med en kæmpe omstilling. Derfor inviterer vi med jævne mellemrum et tankevækkende menneske ind i spalterne for at tage temperaturen på tidens ”Tankeklima” og give anderledes perspektiver på bæredygtighed. Denne uges gæst er Jens-André P. Herbener, der har bearbejdet sin frygt for klimakatastrofen ved at skrive bogen “Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden”."

Læs interviewet her.

Interview i Vildspor i Radio4

"I 2022 udkom Jens-André Herbeners bog Økokrati, som handler om de to store globale kriser – biodiversitetskrisen og klimakrisen – og om hvordan vi sammen kan skabe en mere bæredygtig verden. I dagens afsnit taler vi med Jens-André om hvad der har drevet ham til at skrive 500 sider om kriser og hvad han mener der er brug for, hvis vi skal redde planeten. I anden time har vi sat Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance og Pelle Dragsted fra Enhedslisten stævne på Borgen for at høre om de er sig deres ansvar bevidst og om de er klar til at udvise rettidig omhu, så jorden også er værd at leve på for vores børnebørn og oldebørn. Hvor bekymrede er folketingspolitikerne monstro, og hvad tænker de om protestaktionerne fra aktivister som Greta Thunberg? Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Ole Birk Olesen, Pelle Dragsted, Jens-André Herbener."

 

Hør interviewet her.

Anmeldelse i Information

Af Jacob Westergaard Madsen,

foreningsdirektør i Andelsgaarde

 

"Den narcissistiske psykopat lider af destruktivt og selvdestruktivt storhedsvanvid. På samme måde har menneskeheden sat sig op på en piedestal i det antropocentriske verdensbillede, hvor alting drejer sig om menneskets behov, mens resten af verden blot ses som ressource og affaldsdepot. Sammenligningen er en af mange i Jens-André P. Herbeners nye bog Økokrati. En anden kalder menneskets kolonisering og udbytning af planeten den største massevoldtægt, der har fundet sted. Det er hårde ord. Men efter endt læsning tænker man, at det egentlig er ganske passende billeder på den måde, mennesket i stigende grad har gjort naturen og andre levende væsener til noget, der blot skal udnyttes for at tilfredsstille menneskets eget stigende og umættelige forbrug ..."

Anmeldelse i Netavisen Pio

Af Freddy Hagen,

cand.mag. i moderne kunst- og kulturformidling


"Det er noget af en mobbedreng denne bog. Og den er samtidig tyngende på alle tænkelige måder,
byggende på et utal af citater og opgørelser over planeten Jordens tilstand. Det er ikke behagelig læsning, men alligevel synes indholdet i bogen nødvendigt, selvom erkendelserne er næsten ubærlige. Det handler om vores klima og natur ..."

Anmeldelse

Af Rune Engelbreth Larsen,

idéhistoriker, medlem af Etisk Råd og ophavsmand til naturnationalparkkonceptet i Danmark.

 

"Man kan roligt sige, at der går mange, mange år imellem en bog så ambitiøs, gennem-researchet og vigtig som Jens-André P. Herbeners bogstavelig talt tungtvejende analyse af natur- og klimakrisens kulturhistoriske årsager og alarmerende konsekvenser - endog med gennemtænkte bud på vidtrækkende løsningsforslag ..."

Ny bog

Bogen Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden udkom i 2022 og kan købes / bestilles i landets boghandlere. Den kan også bestilles her.

Pris: 329 kr.

Økokrati_Mockup med baggrund (1).jpg
bottom of page