Lav en økocentrisk reform af medierne
”Journalistikken bør afspejle, hvad videnskaben siger om den globale opvarmning: Vi har en klimanødstilstand.”
Covering Climate Now
Lige så lidt som skole- og uddannelsessystemet afspejler, at verden befinder sig i en nødstilstand, afspejler vores medier det. Dermed er de på et essentielt område heller ikke på omdrejningshøjde med virkeligheden.
Det er uhyre problematisk, da også medierne har stor magt i samfundet og potentialet til at gøre en stor forskel.
Medierne kaldes ofte for den fjerde statsmagt, hvor de tre første er den lovgivende statsmagt (Folketinget), den udøvende statsmagt (regeringen) og den dømmende statsmagt (domstolene). En af mediernes traditionelle hovedopgaver er at agere borgernes vagthund over for magthaverne. En anden hovedopgave er at sætte fokus på samfundets problemer i almindelighed, og hvad man kan gøre for at løse dem.
Med magt følger ansvar, og mediernes magt er ikke mindst den dagsordensættende. Ved at tage nogle problemstillinger op og lade andre ligge, spiller de en kolossal rolle for skabelsen af den virkelighed, som vi lever i.
Når det kommer til den globale klimakrise og biodiversitetskrise, burde medierne være en ledestjerne. De burde dag efter dag fastholde et knivskarpt fokus på, at vores fossile energikilder, animalske fødevarer, hyperkonsumerisme og antal er i fuld gang med at destabilisere Jordens klima og smadre dens vilde natur.
Samtidig burde de dag efter dag fastholde et knivskarpt fokus på, hvordan man kan løse de verdensomspændende kriser. Da de truer utallige arters overlevelse og trivsel, vores egen måske inklusive, er der ingen mediehistorie, der er større og vigtigere end dem.
Men på dette kerneområde har de fleste medier udvist et svigt, der må kandidere til et af de største i mediehistorien, hvis ikke dét største. Der er ganske vist sket visse fremskridt i de senere år. Der er således kommet mere opmærksomhed om klimaets og naturens tilstand.
Men der er stadig langt igen.
I bedste fald bliver de planetære kriser behandlet på linje med væsentlige samfundsproblemer. I værste fald får almindelig underholdning og kendisser langt større opmærksomhed. I alle tilfælde bliver de graverende kriser fortsat dækket alt for lidt. Selv om de har magt til det, har medierne ikke sørget for, at kriserne sætter dagsordenen i samfundet.
Konsekvensen af svigtet er, at befolkningen og politikerne generelt ikke har forstået, at vi befinder os i en mere og mere livsfarlig nødsituation, og derfor handler vi heller ikke i overensstemmelse med det.
Kort sagt: Der er brug for et grønt systemskifte i medierne, ligesom der er brug for det i det resterende samfund. Ja, førstnævnte er formentlig en af hovedbetingelserne for sidstnævnte. Den nødstilstand, Jorden befinder sig i, kalder på en mediemæssig undtagelsestilstand.
Konkret bør den globale klimakrise og biodiversitetskrise dominere medierne lige så massivt, som coronakrisen gjorde herhjemme i den første lange tid efter nedlukningen af samfundet i 2020. Først da vil mediedækningen være på omdrejningshøjde med den globale nødstilstand og kunne inspirere politikere og befolkning til de nødvendige systemforandringer.
Nogle vil sikkert indvende, at en konstant topprioritering af de planetære kriser efterhånden vil kede og koste læsere, seere og lyttere. Derfor kan det ikke lade sig gøre. Svaret er, at det skal det. Ubetinget.
Derfor bør følgende være en central politisk opgave:
1) Gør fokus på klima, natur og bæredygtighed til public service-kanalernes mest centrale forpligtelse. At medvirke til at sikre alles eksistensgrundlag bør fremover være essensen af public service.
2) Afsæt mange flere penge end nu til danske medier generelt, så de har de nødvendige muskler til at sætte massivt fokus på den globale nødstilstand. Så længe det overhovedet er nødvendigt.
Det er indlysende, at medierne og deres nyhedskriterier bør passe til virkeligheden og ikke omvendt. Og når virkeligheden forandrer sig afgørende, må de ligeledes forandres. Derfor bør medierne – i Danmark er Information og i Storbritannien er The Guardian allerede nogenlunde med – gøre følgende:
3) Indfør et nyt centralt mediekriterium med biodiversitetskrisen og klimakrisen som omdrejningsakser. Det burde have været gjort for årtier siden, men forhåbentlig bedre sent end aldrig.
4) Opret store redaktioner, der skal sætte biodiversitetskrisen og klimakrisen øverst på samfundets dagsorden. De ansatte skal have en videnskabelig uddannelse i emnerne, så høj kvalitet sikres.
5) Integrer natur, klima og bæredygtighed i så vidt muligt alle artikeltyper, programmer og stofområder, for alt er forbundet med økosfæren. Når f.eks. politikere lovpriser økonomisk vækst, ønsker store børnefamilier og kræver flere motorveje, skal der altid spørges kritisk til de økologiske konsekvenser af det.
6) Sæt på alle måder spot på, hvordan systemskiftet til en bæredygtig verden skal finde sted. Det er kernen i den økocentriske mediereform. Lav programmer og artikler, der gør folk klogere, og debatter, der engagerer.
Hav fokus på løsninger på både den korte og lange bane, for begge typer er der brug for. Og udvis mod og fremsyn til at kaste lys over væsentlige forhold, selv om de er upopulære og kontroversielle.
7) Giv kun klimabenægtere, klimaskeptikere og konsorter minimal plads i spalter og sendeflade. Når holocaust diskuteres, inviterer I normalt heller ikke holocaustbenægtere i studiet – det ville være en falsk balance.
Som bekendt er godt 97 procent af klimaforskningen enig om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.
8) Gør op med den antropocentrisme, der alt for ofte har medført en pinlig følgagtighed over for fødevareindustrien, pelsindustrien osv. Som et voksende bjerg af forskning viser, er dyrene levende, følende og bevidste individer, og derfor repræsenterer den industrielle dyreproduktion omfattende dyremishandling.
En af mediernes hovedopgaver er magtkritik. Det er på høje tid, at de tager dette ansvar – og videnskabens indsigter – alvorligt, når det kommer til den uden sammenligning svageste part i den industrielle dyreproduktion og i den moderne verden i det hele taget: dyrene. Det kan kun gå for langsomt.
Også her bør journalister og redaktører have en videnskabelig uddannelse, så den nødvendige indsigt i emnet og høj kvalitet sikres.
Alt i alt er det essentielt, at medierne begynder at tage den nødstilstand, som vi befinder os i, langt mere alvorligt end hidtil. Og det gælder ikke blot medierne i Danmark, men også i de fleste andre lande. Behovet for et økocentrisk paradigmeskifte på dette område er utvivlsomt globalt.
Målet er, at der sker en dybtgående bevidstgørelse om biodiversitetskrisens og klimakrisens årsager, konsekvenser og løsninger såvel som om den udbredte massemishandling af dyr, utvivlsomt som en betingelse for forandring i stor skala.
Som amerikanerne Mark Hertsgaard og Kyle Pope fra henholdsvis Covering Climate Change og Columbia Journalism Review har understreget:
”Som forskerne mere og mere indtrængende har fortalt os, svinder menneskehedens mulighed for at transformere vores verden hurtigt ind. At transformere medierne er af fundamental betydning for at nå dette mål.”
Dele af teksten er baseret på en kronik i Information, 16.11.2015, skrevet af Gregers Andersen, Søren Sofus Wichmann og J.-A.P. Herbener
Læs Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden for referencer til ovenstående og omfattende uddybning af emnet.