Lav en økocentrisk reform af skole og uddannelse
”Fremtiden kommer til at se meget anderledes ud end det, vores uddannelser i øjeblikket forbereder os til. Det skal vi gøre noget ved. For når vores planet ændrer sig, må undervisningen også gøre det.”
Klimaaktivister, 2021
Når der skal foretages et grønt paradigmeskifte i vores samfund, verdenssyn og værdier, er skole- og uddannelsessystemet et af de centrale indsatsområder. Det skyldes, at skole og uddannelse almindeligvis støber væsentlige dele af fundamentet i vores samfundssyn, naturopfattelse, selvforståelse og etiske kompas. Det, vi får med herfra, kan derfor få stor indflydelse på resten af vores liv.
Men er vores skole- og uddannelsessystem ikke godt nok? På nogle områder, jo. På andre og mere og mere livsnødvendige områder, nej.
Naturen nævnes kun en enkelt gang i formålsbeskrivelserne i folkeskoleloven og i lov om gymnasiale uddannelser. Og man leder forgæves efter ord som klima, biodiversitet, klimakrise, biodiversitetskrise, bæredygtighed og lignende i formålsbeskrivelserne i både folkeskoleloven, lov om gymnasiale uddannelser og universitetsloven. Det til trods for, at de globale biodiversitets- og klimakriser i stigende grad truer de grundlæggende livsbetingelser og kan få dramatiske konsekvenser for kloden i hundredvis eller tusindvis af år. Med hovedfokus på menneskenes frihed, medbestemmelse, rettigheder og økonomisk vækst er de ligesom det øvrige samfund domineret af antropocentrisme. Og dermed er vores skole- og uddannelsessystem i højere grad en del af årsagerne til biodiversitetskrisen og klimakrisen end af løsningen på dem.
Heldigvis er der flere og flere, der kræver en grøn reform på området.
Ifølge en undersøgelse foretaget af tænketanken Concito i 2018 vil hele 99 procent af de unge mellem 18 og 29 år have klimaet sat på skoleskemaet.
I 2019 påpegede 558 forskere og undervisere i Politiken, at det danske universitetssystem lider af afgørende mangler, når det kommer til bæredygtighed. For at råde bod på det opfordrede de til, at klima- og biodiversitetskriserne skrives ind ”i de videregående uddannelsesinstitutioners formålsparagraffer som centrale problemstillinger.”
I Politiken 16. februar 2021 formulerede en gruppe klimaaktivistiske børn og unge problemet på denne måde: ”Fremtiden kommer til at se meget anderledes ud end det, vores uddannelser i øjeblikket forbereder os til. Det skal vi gøre noget ved. For når vores planet ændrer sig, må undervisningen også gøre det.”
Økocentrisk reform af folkeskolen og gymnasiet
Overordnet bør vores skole- og uddannelsessystem reformeres således, at det giver alle børn og unge indsigt i den globale biodiversitetskrise og klimakrise og i deres årsager og løsninger.
Fortrolighed med natur, klima og bæredygtighed bør være et lige så centralt mål som fortrolighed med at læse, skrive og regne, og det bør være et mindst lige så vigtigt dannelsesfelt som demokrati og menneskerettigheder.
En økocentrisk reform kan utvivlsomt foretages på forskellige måder. Her et forslag til, hvordan det kan gøres i folkeskolen og gymnasier:
1) Ændr formålsparagrafferne, så et af folkeskolens og de gymnasiale uddannelsers eksplicitte hovedmål bliver at give både bred, dyb og praktisk viden om, hvordan man skaber en bæredygtig Jord for ikke blot mennesker, men også Jordens andre livsformer.
2) Opret et fag med navnet Natur, klima og bæredygtighed, og gør det obligatorisk på samtlige klassetrin i folkeskolen og gymnasiet. Faget bør hvile på tre søjler, der naturligvis skal tilpasses de enkelte klassetrin:
a) En gennemgang af, hvad der kendetegner biodiversitetskrisen og klimakrisen, hvilke konsekvenser de allerede har haft, og hvilke konsekvenser de forventes at få i fremtiden.
b) En gennemgang af biodiversitetskrisens og klimakrisens historiske rødder og nutidige årsager.
c) En gennemgang af de mange forskellige løsninger på biodiversitetskrisen og klimakrisen.
Det er også afgørende, at børnene får en grundig indføring i den moderne forskning i dyrs, planters og svampes avancerede liv, så deres viden om kernedele af deres omverden kommer på højde med videnskaben.
Endelig er det imperativt, at undervisningen fra begyndelsen sætter fokus på, at den industrielle dyreproduktion ikke blot er en af hovedårsagerne til udledning af drivhusgasser og nedbrydning af Jordens klima og biodiversitet, men også skyldig i omfattende dyremishandling og derfor uforenelig med et civiliseret samfund.
Økocentrisk reform af universitetet
En økocentrisk reform af universitetet kan utvivlsomt også gøres på forskellige måder. Her et forslag:
1) Ændr formålsparagraffen, så natur, klima og bæredygtighed indgår – med de ovennævnte 558 forskeres og underviseres ord – ”som centrale problemstillinger, uddannelserne har pligt til at adressere med afsæt i deres vidt forskellige fagligheder.” Fjern samtidig det fra universitetets formålsparagraf, der er en af hovedårsagerne til den økosfæriske misere, nemlig økonomisk vækst.
2) En substantiel del af universitetets fokusområder og landets forskningsmidler skal angå natur, klima og bæredygtighed.
Opret f.eks. en række tværfaglige centre, der er målrettet forskning i natur, klima og bæredygtighed. Her bør forskere fra naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora gå sammen med henblik på at komme med videnskabelige analyser og forslag til løsninger af de alarmerende problemer.
3) Opret en humanistisk og samfundsvidenskabelig uddannelse med natur, klima og bæredygtighed som omdrejningsakse. Hidtil har naturvidenskab på universiteterne domineret disse felter, mens de har fået en stedmoderlig behandling af humaniora og samfundsvidenskab.
Men det er der gode grunde til at ændre.
Biodiversitetskrise, klimakrise, økonomisk vækstideologi, konsumerisme, befolkningseksplosion m.m. er fænomener, der på forskellige måder er indlejrede i vores samfund, kulturer, filosofier og religioner, ja, i hele vores menneskesyn og natursyn (herunder at vi overhovedet skelner på den måde). Skal vi for alvor forstå og ændre disse størrelser, kan en naturvidenskabelig tilgang ikke dominere. Den skal kompletteres af en humanistisk og samfundsvidenskabelig.
Det skal understreges, at dette forslag til en økocentrisk reform af universitetet ikke er et farvel til forskningsfriheden eller de vanlige krav om rationalitet, empiri og tilstræbt objektivitet. Det er udelukkende et spørgsmål om at justere universitetets uddannelser, fokusområder og engagement i samfundet i visse henseender, så de kommer på højde med nutiden og fremtiden. Ingen universiteter eksisterer nemlig i et vakuum. De må altid i større eller mindre grad koordinere deres forskning og undervisning med den verden, som de er en del af.
Problemerne og manglerne ved skole og uddannelse ud fra en økocentrisk betragtning er ikke begrænset til Danmark, men gør sig også gældende mange andre steder. Derfor bør målet være et økocentrisk paradigmeskifte på dette felt verden over.
Når problemerne er globale, kan løsningerne ikke være mindre.
Hovedmålet er, at natur, klima og bæredygtighed ikke længere skal befinde sig i skole- og uddannelsessystemets periferi. Som grundforudsætninger for livets overlevelse og blomstring skal de placeres dér, hvor de hører hjemme: I uddannelsessystemets centrum. Et grønt systemskifte i verdens samfund er givetvis betinget af bl.a. et grønt systemskifte i verdens skole- og uddannelsessystemer.
Dele af teksten er baseret på en kommentar i Politiken, 23.1.2016, skrevet af Gregers Andersen, Anders Bjørn, Jonas A. Lysgaard, Frederikke Oldin, Søren Sofus Wichmann og Jens-André P. Herbener.
Læs Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden for referencer til ovenstående og omfattende uddybning af emnet.